We prayed earnestly to God for the mother, following the directions given in James, and we had the assurance that our prayers were heard. Jesus was in the midst of us to break the power of Satan and release the captive. But we felt sure that the mother could not gain much strength until the cries of the child should cease. We anointed the child and prayed over it, believing that the Lord would give both mother and child peace and rest. It was done. The cries of the child ceased, and we left them both doing well. The gratitude of the mother could not be expressed. {LS 122.3}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 17. 122.     Fra side 122 i den engelske udgave.tilbage

Fremhjælpe forsynet

Vi bad alvorligt til Gud for moderen, fulgte de anvisninger der var givet i Jakob, og vi havde en forsikring om at vore bønner blev hørt. Jesus var i vor midte til at bryde Satans magt og løslade fangen. Men vi følte os forvissede om at moderen ikke kunne få styrke før barnets skrig ophørte. Vi salvede barnet og bad over det, troede at Herren vil give både moder og barn fred og hvile. Sådan skete det. (123) Barnets skrig ophørte, og vi efterlod dem begge i god stand. Moderens taknemmelighed kunne ikke udtrykkes.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.