|
I now began to see my way more clearly, and the darkness began to pass away. I earnestly sought the pardon of my sins, and strove to give myself entirely to the Lord. But my mind was often in great distress, because I did not experience the spiritual ecstasy that I considered would be the evidence of my acceptance with God, and I dared not believe myself converted without it. How much I needed instruction concerning the simplicity of faith! {LS 23.2} | |
| Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 2. 23. Fra side 23 i den engelske udgave. | tilbage |
Nu begyndte jeg at se min vej mere klart og mørket begyndte at forsvinde. Jeg søgte alvorlig om forladelse for mine synder og stræbte efter at give mig selv helt til Herren. Men mit sind var ofte i stor pine, fordi jeg ikke erfarede den åndelige henrykkelse som jeg mente ville være bevis for i min godkendelse hos Gud og jeg turde ikke selv tro at jeg var omvendt uden dette. Jeg behøvede jo megen belæring om enkelheden i dette! |