As I knelt and prayed, suddenly my burden left me, and my heart was light. At first a feeling of alarm came over me, and I tried to resume my load of distress. It seemed to me that I had no right to feel joyous and happy. But Jesus seemed very near to me; I felt able to come to Him with all my griefs, misfortunes, and trials, even as the needy ones came to Him for relief when He was upon earth. There was a surety in my heart that He understood my peculiar trials, and sympathized with me. I can never forget this precious assurance of the pitying tenderness of Jesus toward one so unworthy of His notice. I learned more of the divine character of Christ in that short period, when bowed among the praying ones, than ever before. {LS 23.4} One of the mothers in Israel came to me and said, “Dear child, have you found Jesus?” I was about to answer, “Yes,” when she exclaimed, “Indeed you have; His peace is with you, I see it in your face!” {LS 24.1}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 2. 23.     Fra side 23 i den engelske udgave.tilbage

Omvendelse

I det jeg knælede og bad, blev mine byrder med ét, taget fra mig og mit hjerte var lettet. Først kom en skrækfølelse over mig og jeg prøvede at genvinde min pinefulde byrde. Det synes for mig at jeg havde ingen ret til at nære glæde og lykke. Men Jesus synes mig meget nær; jeg følte mig i stand til at komme til ham med alle mine sorger, uheld og prøvelser, netop som de trængende kom til ham for lindring da han var på jorden. Der var en forvisning i mit hjerte om at han forstod mine særlige prøvelser og følte med mig. Jeg kan aldrig glemme denne dyrebare forsikring fra Jesu medlidende ømhed mod en så værdiløs i hans opmærksomhed. Jeg lærte mere af Kristi guddommelige karakter i denne korte periode (24) da jeg var bøjet blandt de bedende end nogensinde før.24

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.