|
Again and again I said to myself: “Can this be religion? Am I not mistaken?” It seemed too much for me to claim, too exalted a privilege. Though too timid to confess it openly, I felt that the Saviour had blessed me and pardoned my sins. {LS 24.2} | |
| Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 2. 24. Fra side 24 i den engelske udgave. | tilbage |
Igen og igen sagde jeg til mig selv: "Kan dette være religion? Er jeg ikke gået fejl?" Det synes temmelig meget for mig at hævde, et ret ophøjet privilegium. Selv om det var ret generende at bekende det åbenlyst, følte jeg at Frelseren havde velsignet mig og tilgivet mine syndere. |