Sister Annie Smith, who now sleeps in Jesus, came to live with us and assist in the work. Her help was needed. My husband expressed his feelings at this time in a letter to Brother Howland, dated February 20, 1852, as follows: “We are unusually well, all but myself. I cannot long endure the labors of traveling and the care of publishing. Wednesday night we worked until two o’clock in the morning, folding and wrapping No. 12 of the Review and Herald; then I retired and coughed till daylight. Pray for me. The cause is prospering gloriously. Perhaps the Lord will not have need of me longer, and will let me rest in the grave. I hope to be free from the paper. I have stood by it in extreme adversity; and now when its friends are many, I feel free to leave it, if some one can be found who will take it. I hope my way will be made clear. May the Lord direct.” {LS 141.3}

Søster Annie Smith, som nu sover i Jesus, kom for at bo hos os, og assistere i arbejdet. Der var brug for hendes hjælp. Den gang udtrykte min mand sine følelser i et brev til bror Howland, dateret d. 20. februar 1852, som følger: “Vi har det usædvanligt godt, undtagen mig selv. Jeg kan ikke længere udholde rejsearbejdet og tage mig af forlagsvirksomheden. Onsdag nat arbejdede vi til klokken to om morgnen, foldede og pakkede nr. 12 af Review and Herald; da jeg gik i seng og hostede til dagslyset. Bed for mig. Sagen vokser herligt. Måske har Herren ikke brug for mig længere, og vil lade mig hvile i graven. Jeg håber at blive fri for bladet. Jeg har stået med det i stor modgang; og nu hvor det har mange venner, føler jeg mig fri til at forlade det, hvis der findes nogle som kan overtage det. Jeg håber min vej vil blive afklaret. Måtte Herren lede."