That night we were awakened by the screams of our little Edson, who slept in the room above us. It was about midnight. Our little boy would cling to Sister Bonfoey, then with both hands fight the air, and then in terror he would cry, “No, no!” and cling closer to us. We knew this was Satan’s effort to annoy us, and we knelt in prayer. My husband rebuked the evil spirit in the name of the Lord, and Edson quietly fell asleep in Sister Bonfoey’s arms, and rested well through the night. {LS 138.1}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 20. 138.     Fra side 138 i den engelske udgave.tilbage

Publicere igen

(138) Den aften vågnede vi op ved vor lille Edsons skrig, som sov i lokalet over os. Det var omkring midnat. Vor lille dreng ville klynge sig til søster Bonoey, da han kæmpede med begge hænder i luften, og vi knælede i bøn. Min mand irettesatte den onde ånd i Herrens navn, og Edson faldt stille i søvn i søster Bonfoeys arme og hvilede godt igennem natten.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.