Then my husband was again attacked. He was in much pain. I knelt at the bedside and prayed the Lord to strengthen our faith. I knew God had wrought for him, and rebuked the disease; and we could not ask Him to do what had already been done. But we prayed that the Lord would carry on His work. We repeated these words: “Thou hast heard prayer. Thou hast wrought. We believe without a doubt. Carry on the work Thou hast begun!” Thus for two hours we pleaded before the Lord; and while we were praying, my husband fell asleep, and rested well till daylight. When he arose he was very weak, but we would not look at appearances. {LS 138.2}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 20. 138.     Fra side 138 i den engelske udgave.tilbage

Publicere igen

Så blev min mand angrebet igen. Han havde megen smerte. Vi knælede ved sengekanten og bad Herren om at styrke vor tro. Jeg vidste at Gud havde arbejdet for ham, og dadlede sygdommen; og vi kunne ikke bede Ham at gøre det der allerede var gjort. Men vi bad om at Herren ville udføre Sin gerning. Vi gentog disse ord: "Du har bedt. Du har arbejdet. Vi tror uden en tvivl. Udfør arbejdet. Du er begyndt!" Således havde vi bedt for Herren i to timer; og medens vi bad, faldt min mand i søvn, og hvilede godt indtil dagslys. Da han stod op var han meget svag, men vi ville ikke se på udseende.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.