Nathaniel and Anna White . After we returned from our Eastern journey, I was shown that we were in danger of taking burdens upon us that God did not require us to bear. We had a part to act in the cause of God, and should not add to our cares by increasing our family to gratify the wishes of any. I saw that in order to save souls we should be willing to bear burdens; and that we should open the way for my husband’s brother Nathaniel and his sister Anna to come and live with us. They were both invalids, yet we extended to them a cordial invitation to come to our home. This they accepted. {LS 146.2}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 21. 146.     Fra side 146 i den engelske udgave.tilbage

I Rochester, New York

Nathaniel og Anna White
Efter at vi var vendt tilbage fra vor rejse i øststaterne, fik jeg vist at vi var i fare for at påtage os byrder som Gud ikke forlanger at vi skal bære. Vi havde en del at gøre i Guds sag, og bør ikke påtage os byrden at øge familien, for at tilfredsstille andres ønsker. Jeg så at for at frelse sjæle burde (147) vi være villig til at bære byrder; og at vi burde åbne vejen for min mands bror Nathaniel og hans søster Anna at komme og bo hos os. De var begge svagelige personer, alligevel rakte vi en hjertelig indbydelse til dem, at komme til vort hjem. Dette tog de imod.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.