We had appointments out for two months, reaching from Rochester, N. Y., to Bangor, Maine; and this journey we were to perform with our covered carriage and our good horse Charlie, given to us by brethren in Vermont. We hardly dared to leave the child in so critical a state, but decided to go unless there was a change for the worse. In two days we must commence our journey in order to reach our first appointment. We presented the case before the Lord, taking it as an evidence that if the child had appetite to eat we would venture. The first day there was no change for the better. He could not take the least food. The next day about noon he called for broth, and it nourished him. {LS 144.2}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 21. 144.     Fra side 144 i den engelske udgave.tilbage

I Rochester, New York

Vi havde aftaler to måneder frem, der nåede fra Rochester, N. Y., til Bangor, Maine; og denne rejse skulle udføres med vor tildækkede vogn og vor gode hest Carlie, som vi havde fået af brødre i Vermont. Vi havde svært ved at forlade barnet i en så kritisk tilstand, men belsuttede at rejse medmindre der var en forandring til det værre. Om to dage måtte vi begynde vor rejse for at nå det første bestemmelsessted. Vi lagde sagen frem for Herren, tog det som et bevis på hvis barnet fik appetit til at spise ville vi tage springet. Den første dag skete der ingen ændring til det bedre. Han kunne ikke tage den mindste smugle mad. Den næste dag omkring middag bad han om suppe, og det nærede ham.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.