Chapter 22—Advancing Under Difficulties . After Nathaniel’s death in May, 1853, my husband was much afflicted. Trouble and anxiety of mind had prostrated him. He had a high fever, and was confined to his bed. We united in prayer for him; but though relieved, he still remained very weak. He had appointments out for Mill Grove, N. Y., and Michigan, but feared that he could not fill them. We decided, however, to venture as far as Mill Grove, and if he grew no better, to return home. While at Elder R. F. Cottrell’s at Mill Grove, he suffered much extreme weakness, and thought he could go no farther. {LS 148.1}

(148) Efter Nathaniels død i maj 1853, var min mand meget plaget. Trængsler og uro i sindet havde lammet ham. Han havde høj feber, og var bundet til sin seng. Vi forenede os i bøn for ham; men selvom han blev hjulpet, var han stadig meget svag. Han havde aftaler i Mill Grove, N. Y., og Michigan, men var bange for at han ikke kunne opfylde dem. Vi besluttede ikke desto mindre at komme så langt som til Mill Grove, og hvis han ikke blev bedre, så vendte han hjem. Medens han var hos ældre R. F. Cottrell’s i Mill Grove, led han af meget stor svaghed, og tænkte at han ikke kunne tage længere.