For several weeks I could not feel the pressure of the hand or the coldest water poured upon my head. In rising to walk, I often staggered, and sometimes fell to the floor. In this afflicted condition I began to write on the great controversy. At first I could write but one page a day, and then rest three days; but as I progressed, my strength increased. The numbness in my head did not seem to becloud my mind, and before I closed that work [“Spiritual Gifts,” Vol. 1], the effect of the shock had entirely left me. {LS 163.2}

I flere uger kunne jeg ikke mærke min hånd eller at der blev hældt kold vand på min hånd. Når jeg rejste mig for at gå, vaklede jeg ofte, og faldt nogle gange til gulvet. I denne forpinte tilstand begyndte jeg at skrive på "Den store strid". Først kunne jeg kun skrive en side om dagen, og så hvile i tre dage, men efterhånden som jeg kom længere frem, blev jeg stærkere. Mit følelsesløse hoved virkede ikke til at omtåge mit sind, og før jeg afsluttede det arbejde [“Åndelige gaver," bind 1], havde virkningen af dette stød helt forladt mig.