When he had closed his remarks, I felt urged by the Spirit of the Lord to bear my testimony. As I was led to speak upon the coming of Christ and the resurrection, and the cheering hope of the Christian, my soul triumphed in God; I drank in rich draughts of salvation. Heaven, sweet heaven, was the magnet to draw my soul upward, and I was wrapped in a vision of God’s glory. Many important matters were there revealed to me for the church. {LS 161.3}

Da han havde afsluttet sine bemærkninger, følte jeg mig tilskyndet af Herrens Ånd til at frembære mit vidnesbyrd. Idet jeg blev ledt til at tale over Kristi genkomst og opstandelse, og den kristnes glade håb, jublede min sjæl i Gud; jeg drog rigeligt af frelsens kilde. Himlen, søde himmel, var den magnet (162) der drog min sjæl opad, og jeg blev omhyllet i et syn af Guds herlighed. Mange vigtige sager blev åbenbaret for mig for menigheden.