December 4, 1865, my husband passed a restless night of suffering. I prayed by his bedside as usual, but the Lord was not pleased to send relief. My husband was troubled in mind. He thought that he might go down into the grave. He stated that death had no terrors for him. {LS 170.2} | |
Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 26. 170. Fra side 170 i den engelske udgave. | tilbage |
Den 4. december gennemgik min mand en hvileløs nat med lidelser. Jeg bad ved hans sengekant som sædvanligt, men Herren fandt det ikke passende at sende hjælp. Min mand var trængt i sindet. Han troede at han ville gå ned i graven. Han sagde at døden ikke gjorde rædsler for ham. |