I felt intensely over the matter. I did not believe for a moment that my husband would die. But how was he to be inspired with faith? I prayed God to guide me, and not suffer me to take one wrong step; but to give me wisdom to choose the right course. The more earnestly I prayed, the stronger was my conviction that I must take my husband among his brethren, even if we should again return to Dansville. {LS 170.3}

Jeg havde intense følelser over denne sag. Jeg troede ikke et øjeblik at min mand ville dø. Men hvordan kunne han indgydes med tro? Jeg bad til Gud om at vejlede mig, og ikke lade mig tage et forkert skridt; men give mig visdom til at vælge den rette vej. Jo mere alvorligt jeg bad, des stærkere blev jeg overbevist om at jeg måtte tage min mand iblandt hans brødre, også hvis vi skulle vende tilbage til Dansville.