During the three weeks that we were in Rochester, much of the time was spent in prayer. My husband proposed sending to Maine for Elder J. N. Andrews, to Olcott for Brother and Sister Lindsay, and to Roosevelt, requesting those who had faith in God, and felt it their duty, to come and pray for him. These friends came in answer to his call, and for ten days we had special and earnest seasons of prayer. All who engaged in these seasons of prayer were greatly blessed. We were often so refreshed with heavenly showers of grace that we could say, “My cup runneth over.” We could weep and praise God for His rich salvation. {LS 171.2}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 26. 171.     Fra side 171 i den engelske udgave.tilbage

Kæmpe imod sygdom

I løbet af de tre uger var vi i Rochester, blev meget af tiden tilbragt i bøn. Min mand havde i sinde at sende bud til ældre J. N. Andrews i Maine, til bror og søster Lindsay i Olcott, og i Roosvelt, og bede dem som har tro på Gud, og følte det var deres pligt, at komme og bede for ham. Disse venner kom som svar på hans kald, og i ti dage havde vi en særlig og alvorlig bedestund. Alle som var involveret i disse bedstunder blev velsignet stærkt. Vi blev ofte fornyet med himmelsk nådesregn så vi kunne sige: "Mit bæger flyder over." Vi kunne græde og prise Gud over Hans rige frelse.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.