Worn with the labors of writing and publishing, and of looking after many interests connected with the general work, Elder White and his wife were nevertheless given no rest. Immediately after the conference session, they were called to Wisconsin and Iowa, where they endured many hardships. Soon after their return to Michigan, he was stricken with partial paralysis. An account of this affliction, and of the impetus it indirectly brought to the health reform movement a few months later, is given by Mrs. White in the The Review and Herald, February 20 and 27, 1866, a portion of which forms the text of this chapter.]{LS 168.1}

Bebyrdet med skrive- og forlagsarbejde, og tilse de mange interesser der var i forbindelse med generalkonfernsearbejdet, fik ældre White og hans hustru aldrig tid til at slappe af. Umiddelbart efter konfernsesamlingen, blev de kaldt til Wisconsin og Iowa, hvor de måtte gennemgå mange vanskeligheder. Hurtigt efter at han var vendt tilbage til Michigan, blev han slået af delvis lammelse. På grund af denne sygdom, og den drivkraft det indirekte bragte til sundhedsreform-bevægelsen nogle få måneder senere, bringer mrs. White i The Review and Herald, den 20. og 27. februar 1866 en del af det som udgør teksten i dette kapitel.]