While listening to these terrible descriptions, my imagination would be so wrought upon that the perspiration would start, and it was difficult to suppress a cry of anguish, for I seemed already to feel the pains of perdition. Then the minister would dwell upon the uncertainty of life: one moment we might be here, and the next in hell; or one moment on earth, and the next in heaven. Would we choose the lake of fire and the company of demons, or the bliss of heaven with angels for our companions? Would we hear the voice of wailing and the cursing of lost souls through all eternity, or sing the songs of Jesus before the throne? {LS 30.3}

Medens jeg lyttede til disse forfærdelige beskrivelser, ville min forestilingsevne være så oprørt at jeg svedte og det var svært at tilbageholde et råb i smerte, for jeg synes allerede at mærke fortabelsens smerte. Så ville prædikanten dvæle lidt ved livets usikkerhed: Et øjeblik kunne vi være her og det næste øjeblik i helvede, et øjeblik på jorden og det næste i himlen. Ville vi vælge ildsøen og dæmonernes selskab, eller himlens lyksalighed med engle til vort selskab? Ville vi høre de jamrendes stemme og forbandelsen af de fortabte sjæle igennem al evighed, eller synge Jesu sange foran tronen?