He was courteous and sympathetic. When every seat in the house was full, and the platform and places about the pulpit seemed overcrowded, I have seen him leave the desk, and walk down the aisle, and take some feeble old man or woman by the hand and find a seat for them, then return and resume his discourse. He was indeed rightly called “Father Miller,” for he had a watchful care over those who came under his ministrations, was affectionate in his manner, of a genial disposition and tender heart. {LS 27.2}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 3. 27.     Fra side 27 i den engelske udgave.tilbage

Kamp imod tvivl

Han var høflig og sympatisk. Når alle stolene i huset var fyldte og platformen og stedet omkring talerstolen synes sammentrængt, har jeg set ham forlade platformen og gå ned ad midtergangen og tage nogle ældre svage mænd eller kvinder ved hånden og finde en stol til dem og da gå tilbage og genoptage hans prædiken. Han kaldtes i virkeligheden "Fader Miller", for han havde en årvågen omsorg over dem, som kom under hans tjeneste, han var hengiven i hans måde, fra en elskværdig natur og ømt hjerte.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.