While planning for the journey, a voice seemed to say to me: “Put the armor on. I have work for you to do in Battle Creek.” The voice seemed so plain that I involuntarily turned to see who was speaking. I saw no one; and at the sense of the presence of God my heart was broken in tenderness before Him. When my husband entered the room, I told him the exercises of my mind. We wept and prayed together. Our arrangements had been made to leave in three days; but now all our plans were changed. {LS 219.2} | |
Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 37. 219. Fra side 219 i den engelske udgave. | tilbage |
Medens vi planlagde rejsen, var det som om en stemme sagde til mig: "Tag rustningen på. Jeg har et arbejde du skal gøre i Battle Creek." Stemmen virkede klar, så jeg vendte mig uvilkårligt om for at se hvem talede. Jeg så ingen; og i fornemmelse for Guds nærhed var mit hjerte brudt i ømhed for Ham. Da min mand kom ind i lokalet, fortalte jeg hvad der skete i mit sind. Vi grad og bad sammen. Vi havde arrangeret at rejse om tre dage; men nu blev alle vore planer ændret. |