When nearly all had left for their staterooms, I continued on deck. The captain had provided me a deck chair, and blankets to serve as a protection from the chilly air. I knew that if I went into the cabin, I should be sick. Night came on, darkness covered the sea, and the plunging waves were pitching our ship fearfully. This great vessel was as a mere chip upon the merciless waters; but she was guarded and protected on her course by the heavenly angels, commissioned of God to do His bidding. Had it not been for this, we might have been swallowed up in a moment, leaving not a trace of that splendid ship. But that God who feeds the ravens, who numbers the hairs of our heads, will not forget us. {LS 230.2}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 38. 230.     Fra side 230 i den engelske udgave.tilbage

Et besøg i Oregon

Da næsten alle var gået til deres kahytter, forblev jeg på dækket. Kaptajnen havde givet mig en dæksstol, og uldtæpper til at beskytte mig i den kolde luft. Jeg vidste at hvis jeg gik ind i kahytten, ville jeg blive syg. Natten kom, mørket dækkede havet, og de store bølger slog frygtelig imod skibet. Dette store skib var blot en splint i de nådesløse vande; men skibet blev overvåget og beskyttet af sin kurs af himmelske engle, hvervet af Gud til at gøre Hans påbud. Var det ikke for dette, kunne vi være opslugt på et øjeblik, ikke efterlade et spor af det prægtige skib. Men den Gud som giver ravnene føde, som tæller vore hoveders hår, vil ikke glemme os.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.