Elder Haskell spoke Friday afternoon and evening. Sabbath morning I spoke encouraging words to those who had made so great an effort to attend the meeting. I told them that the more inclement the weather, the greater the necessity of our obtaining the sunshine of God’s presence. This life at best is but the Christian’s winter; and the bleak winds of winter—disappointments, losses, pain, and anguish—are our lot here; but our hopes are reaching forward to the Christian’s summer, when we shall change climate, leave all the wintry blasts and fierce tempests behind, and be taken to those mansions Jesus has gone to prepare for those that love Him. {LS 239.3}

Ældre Haskell talte fredag eftermiddag og aften. Sabbats morgen sagde jeg nogle opmuntrende ord til dem som havde anstrenget sig så meget for at deltage i mødet. Jeg fortalte dem at jo strengere vejret er, des mere nødvendigt er det at vi får solskinnet af Guds nærhed. Når det er bedst i dette liv er det blot den kristnes vinter; og vinterens triste vinde – skuffelser, tab, smerte og pine – er vor lod her; men vort håb når fremad til den kristnes sommer, hvor vi skal forandre klimaet, forlade (240) alle vinterens luftstrømme og voldsomme uvejr bagude, og tage dem til de boliger Jesus er gået for at berede for dem, der elsker Ham.