Little did I think, as we traveled on, that this was the last journey we should ever make together. The weather changed suddenly from oppressive heat to chilling cold. My husband took cold, but thought his health so good that he would receive no permanent injury. He labored in the meetings at Charlotte, presenting the truth with great clearness and power. He spoke of the pleasure he felt in addressing a people who manifested so deep an interest in the subjects most dear to him. “The Lord has indeed refreshed my soul,” he said, “while I have been breaking to others the bread of life. All over Michigan the people are calling eagerly for help. How I long to comfort, encourage, and strengthen them with the precious truths applicable to this time!” {LS 250.1}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 41. 250.     Fra side 250 i den engelske udgave.tilbage

Ældre James Whites død

"Jeg tænkte en smule, medens vi rejste, om det var den sidste rejse nogensinde vi ville have sammen. Vejret skiftede pludseligt fra trykkende hede til kold kulde. Min mand blev kold, men troede at hans helbred var så godt, at han ikke ville få nogen varig skade. Han arbejdede ved mødet i Charlotte og overbragte sandheden med stor klarhed og kraft. Han talte af den lyst han havde, ved henvendelse til et folk, som viste en dyb interesse i de, for ham, mest dyrebare emner. "Herren har i virkeligheden fornyet min sjæl," sagde han, "selvom jeg har brudt livets brød for andre. Over alt i Michigan råber folk ivrigt efter hjælp. Hvor længe må man trøste og opmuntre og styrke dem med de dyrebare sandheder der er anvendelige for denne tid!"

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.