If they kept their eyes fixed on Jesus, who was just before them, leading them to the city, they were safe. But soon some grew weary, and said the city was a great way off, and they expected to have entered it before. Then Jesus would encourage them by raising His glorious right arm, and from His arm came a light which waved over the advent band, and they shouted “Alleluia!” Others rashly denied the light behind them, and said that it was not God that had led them out so far. The light behind them went out, leaving their feet in perfect darkness, and they stumbled and lost sight of the mark and of Jesus, and fell off the path down into the dark and wicked world below. {LS 64.3}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 7. 64.     Fra side 64 i den engelske udgave.tilbage

Mit første syn

Hvis de havde deres øjne fæstnet på Jesus, som var lige foran dem, var de sikre. Men nogen blev hurtigt trætte og sagde at byen var langt væk og de havde forventet at komme ind i den tidligere. Da ville Jesus opmuntre dem til at hæve sin herlige højre arm, hvorfra der kom et lys der vajede over adventflokken; og de sang: "Halleluja!" Andre fornægtede ubesindigt lyset bag dem og sagde at det var ikke Gud der ledte dem så langt ud. Lyset bag dem gik ud og forlod deres fødder i fuldstændigt mørke og de (65) snublede og mistede mærket af syne og af Jesus og faldt væk fra stien til den mørke og onde verden derunder.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.