Kanaanitterne var afgudsdyrkere, og Herren havde befalet at hans folk ikke skulle gifte sig med dem, for at de ikke skulle ledes til afguderi. Abraham var gammel og han ventede snart at (102) dø. Isak var endnu ugift. Abraham frygtede for den fordærvelige indflydelse som omgav Isak, og var ængstelig for at få udvalgt en hustru til ham som ikke ville lede ham bort fra Gud. Han overdrog denne sag til sin tro og erfarne tjener som rådede over alt hans gods. Abraham forlangte af sin tjener at sværge højtideligt ved Herren, at han ikke ville tage en hustru som Isak af kananitterne, men at han ville gå til Abrahams slægt, for troende på den sande Gud, og udvælge en hustru for Isak. Han bød ham at forvare sig, og ikke føre Isak igen til det land hvorfra han kom; thi de var næsten alle besmittede med afguderi. Dersom han ikke kunne finde en hustru for Isak som ville forlade sine slægtninge og komme hvor han var, så skulle han være fri for den ed han hade aflagt.