Apostlen irettesætter alle der bekender sig til at være hyrder, og dog mene at det er et ubehageligt hverv at tjene i ord og lærdom og bære byrder og have den omsorg for hjorten som enhver tro hyrde bør have: Ikke tvungne men frivillig, ikke for slet vindings skyld, men med redebonhed. Overhyrden er villig til at afskedige alle sådanne utro hyrder. Guds menighed er købt med Kristi blod, og enhver hyrde bør betænke at de får som er betroet til ham, er købt dyrt. De bør være flittige i deres arbejde, og udholdne i deres anstrengelser for at bevare hjorden i en sund trivelig tilstand. De bør betænke at de får som er betroet til dem er af stor værdi, og (116) at de må gøre nøje regnskab for deres tjeneste. Og dersom de befindes til at være tro, ville de få en rig løn: "Og når da overhyrden åbenbares, skulle I få ærens uvisnelige krans." 1. Pet. 5,4.