Rebekka kendte Isaks forkærlighed for Esau, og var overbevist om at grunde kunne ikke forandre hans fortsæt. I stedet for at forlade sig på Gud, som styrer alle ting, viste hun mangel på tro idet hun overtalte Jakob til at bedrage sin fader. Gud billigede ikke Jakobs fremgangsmåde. Rebekka og Jakob burde have ventet indtil gud ville udføre sine egne fortsætter på sin egen måde, og til sin egen tid, i stedet for at søge ved hjælp af bedrag at fremføre de forudsagte begivenheder. Dersom Esau havde fået sin Faders velsignelse som blev bekendt til den førstefødte, så kunne hans fremtidige lykke dog alene komme fra Gud, og han ville have velsignet ham med held, eller bragt modgang over ham, eftersom hans handlemåde ville blive. Dersom han elskede og ærede Gud, ligesom den retfærdige Abel, så ville Gud antage og velsigne ham. Men dersom han ingen agtelse havde for Gud, eller hans bud, ligesom den ugudelige Kain, og fulgte sine egne fordærvelige lyster, så ville Gud ikke velsigne ham, men forkaste ham ligesom Kain. Dersom Jakob vandrede i retfærdighed, og elskede og frygtede Gud, så ville Gud velsigne ham, og Guds kærlige forsyn ville styre for ham til det bedste, selv om han ikke fik de velsignelser og privilegier som i almindelighed blev skænket til den førstefødte.