Jakob ville ikke lade sig vise bort. Han vidste at Gud var barmhjertig, og han beråbte sig på hans barmhjertighed. Han viste tilbage til sin forbigåede anger og sorg over synden, og var påtrængende med sin bøn om frelse fra Esaus hånd. Således vedblev han med sin bøn og kamp hele natten. Når han så tilbage på sine forbigåede synder drev det ham næsten til fortvivlelse. Men han vidste at han måtte have hjælp fra Gud, eller omkomme. Han holdt fast ved englen og fremholdt sine begæringer under dyb sjælekamp, med alvorsfulde råb, indtil han vandt sejr. Således vil det også gå med de retfærdige. Når de ser tilbage på sit forbigåede liv vil deres håb næsten synke. Men når de betænkte at liv og død står på spil, vil de råbe alvorligt til Gud, som har været vidne til deres forbigåede ydmyge anger og sorg over deres mange synder, og de ville holde fast ved hans forjættelser. Således vil deres inderlige bønner opstige til Gud nat og dag.