To hele år måtte Josef endnu forblive i sit mørke fængsel. Herren gav Farao nogle mærkelige drømme. Om morgnen var kongen bekymret fordi han ikke kunne forstå dem. Han sammenkaldte spåmændene i Ægypten og alle de vise mænd. Kongen mente at de ville snart hjælpe ham at forstå disse drømme, fordi de havde ord for at kunne forklare vanskelige ting. (136) Kongen fortalte dem sine drømme, men blev meget skuffet, da han fandt at de, med al deres magi og foregivne visdom, ikke kunne forklare dem. Kongens forvirring og ængstelse tog til. Da den øverste mundskænk så hans ængstelse kom han på engang i tanker om Josef, og tænkte tillige på sin forglemmelse og utaknemmelighed. Da talte den øverste mundskænk til Farao, og sagde: jeg ihukommer i dag min synd." Kap. 41,9. Han fortalte kongen de drømme som han og den øverste bager havde haft, der havde ængstet dem, ligesom kongens drømme nu besværede ham, og sagde: "Der var hos os en hebræisk dreng, krigsøverstens tjener, og ham fortalte vi dem, og han udtydede os vore drømme; hver efter sin drøm udtydede han det. Og det skete ligesom han udtydede os det, så skete det; mig satte man i mit stede igen, og ham hængte man." Vers 12.13.