De tre forvaringsdage var dage fulde af bitter sorg for Jakobs sønner. De tænkte på deres forbi gangne skyldige opførsel, især deres grusomhed mod Josef. De vidste at dersom de blev overbeviste om at være spejdere, og ikke kunne bringe vidnesbyrd om sin uskyldighed, så måtte de alle dø, eller blive slaver. De betvivlede at nogen af dem kunne overtale deres fader til at lade Benjamin gå fra sig, efter at Josef, som han formodede, havde (142) lidt så grusom død. De havde solgt Josef som en slave, og de frygtede for at Gud nu ville straffe dem, ved at lade dem blive slaver. Josef erindrer at hans fader og hans brødres familier måske led hunger. Han er nu overbevist om at de havde angret sin grusomhed mod ham, og at de på ingen måde ville behandle Benjamin således som de have behandlet ham.