Josef ville ikke beholde dem alle som slaver, således som Juda foreslog. "Og han sagde: det være langt fra mig, at gøre dette. Den mand, som skålen er fundet hos, skal være min tjener men drag i op med fred til eders fader." Vers 17. Juda talte med Josef afsiddes fra de andre, og fortalte ham hvor uvillig hans Fader var til at lade Benjamin gå med dem til Ægypten, og at han havde lovet at være ansvarlig for Benjamin, så at dersom han ikke bragte ham tilbage til sin Fader, måtte han bære skyld derfor alle dage. Han bad inderlige for sin Fader, og fortalte om hans sorg ved tabet af Josef, og at Benjamin var den eneste som var tilbage af den moder som hans fader elskede, og at hans fader ville dø dersom Benjamin forlod ham; thi hans sjæl var bundet til drengens sjæl. Derpå tilbød Juda ædelmodigt at være en slave i stedet for sin broder; thi han kunne ikke gå hjem til sin fader uden Benjamin var med ham. "Og nu, kære, lad din tjener blive min herres tjener for drengen, at drengen må fare op med sine brødre." Vers 33.