Josef tilgav sine brødre med glæde, og sendte dem hjem velforsynet med spise og vogne og enhver ting som var nødvendig for at flytte deres faders og deres egne familier til Ægypten. Josef gav sin broder Benjamin mere værdifulde gaver end sine andre brødre. Da han sendt dem bort, formanede han dem og sagde: "Kives ikke på vejen." Han frygtede for at de skulle komme i trætte og lægge skylden på (152) hverandre for deres grumme adfærd imod ham. De drog tilbage til deres fader med glæde, og forkyndte ham disse underlige ting, og sagde: "Josef lever endnu, og han er en hersker over alt Ægyptens land; men hans hjerte blev svagt; thi han troede dem ikke. Da sagde de til ham alle Josefs ord, som han havde sagt til dem, og han så vognene, som Josef havde sendt til for at føre ham på; og Jakobs deres faders ånd blev levende. Og Israel sagde: det er meget, Josef min søn lever endnu; jeg vil fare hen, og se ham, før jeg dør. Vers 26-28.