Da dette grusomme dekret stod ved fuld magt, blev Moses født. Hans moder skjulte ham lige så længe som hun kunne med al sikkerhed, og da en lille sivkurv blev lavet, blev den tætnet med beg, (163) så intet vand kunne komme ind i den lille ark, og satte den ved vandkanten, medens hans søster skulle gå omkring vandet tilsyneladende ligeglad. Hun vågede ivrigt for at se hvad der ville ske hendes lillebror. Engle vågede også at der ikke skulle ske ham skade for det hjælpeløse barn, som var sat der af en hengiven moder, og betroet til Guds varetægt ved hendes alvorlige bønner blandet med tårer. Og disse engle ledte Faraos datters fodspor til floden, nær det sted hvor den lille uskyldige fremmede lå. Hendes opmærksomhed blev tiltrukket af den lille besynderlige båd, og sendte en af hendes kammerpiger til at hente det op til hende. Og da hun havde fjernet dækket over denne enkelt-konstruerede lille båd, så hun en elskelig baby, "og så at barnet grad; og hun fik medlidenhed med det." Hun vidste at en øm hebræisk moder havde brugt disse enkle midler for at bevare sin højt-elskede babys liv, og hun besluttede straks at det skulle være hendes søn. Moses søster kom straks frem og spurgte: "Skal jeg gå, og kalde en amme til dig bland helbræerkvinder, så hun kan give barnet næring for dig? Og Faraos datter sagde til hende: Gå"