Med glæde hastede søsteren til sin moder, og fortalte hende om de lykkelige nyheder, og førte med al hast til Faraos datter, hvor barnet blev betroet til moderen til for omsorg, og hun blev betalt gavmildt for at opdrage sin egen søn. Taknemmeligt gik denne moder ind i sin nu sikre og lykkelige opgave. Hun troede at Gud havde reddet hans liv. Hun udnyttede trofast de dyrebare anledninger til at opdrage hendes søn til et nyttigt liv. Hun var (164) mere krævende i denne undervisning, end af hendes andre børn; for hun satte lid til at Han skulle beskyttes til et stort arbejde. Ved hendes trofaste lære indprentede hun gudsfrygt i hans unge sind, og kærlighed til sandrugelighed og retfærdighed. Hun hvilede ikke i sine anstrengelser her, men bad alvorligt til Gud for at hendes søn måtte blive bevaret fra al fordærvende indflydelse. Hun lærte ham at bøje sig ned og bede til Gud, den levende Gud, for han alene kunne høre ham og hjælpe ham i enhver nød. Hun forsøgte at indprente hans sind med afguderiets syndighed. Hun vidste at han snart skulle adskilles fra hendes indflydelse, og overgives til at opdragelse af den kongelige moder, og være omgivet af en indflydelse så han ikke tror på himlens og jordens skabers eksistens.