Da Moses rejste til Ægypten, mødte Herrens engel ham, og påtog sig en truende attitude, som om han ville slå ham. Han frygtede for sit liv. Han havde opgivet sin hustrus nægtelse at få deres søn omskåret, og efter hendes ønsker, havde han nægtet at adlyde Gud. Hans hustru, der var bange for at hendes mand må blive slået ihjel, overvandt hendes upassende hengivenhed for hendes søn, og udførte handlingen selv. Efter dette lod englen Moses gå. I sin mission hos Farao blev han sat i en farlig situation, hvor hans liv ville blive udsat for kongens vilje, hvis Gud ikke med sin kraft, ved sine engles tilstedeværelse, ville bevare ham. Så længe Moses var forsømmelig over for en af Guds udtrykkelige bud, ville hans liv ikke være sikkert; for Guds engle kunne ikke beskytte ham så længe han var ulydig. Derfor mødte englen ham på vejen, (176) og troede hans liv. Han forklarede ikke Moses hvorfor han tog dette truende aspekt. Moses vidste at der var en årsag. Han tog til Ægypten efter Guds udtrykkelige befalinger, derfor var rejsen rigtig. Han huskede straks at han ikke have adlydt Gud, ved at udføre omskærelsens forordning på sin yngste søn, og havde givet efter for sin hustrus formaninger at udsætte ceremonien. Efter at han havde adlydt Guds befaling, var han fri til at tage til Farao, og der var intet i vejen der kunne forhindre englenes tjeneste i forbindelse med hans arbejde.