When Moses was forty years old, “he went out unto his brethren, and looked on their burdens; and he spied an Egyptian smiting a Hebrew, one of his brethren. And he looked this way and that way, and when he saw that there was no man, he slew the Egyptian, and hid him in the sand. And when he went out the second day, behold, two men of the Hebrews strove together; and he said to him that did the wrong, Wherefore smitest thou thy fellow? And he said, Who made thee a prince and a judge over us? Intendest thou to kill me as thou killedst the Egyptian? And Moses feared, and said, Surely this thing is known. Now when Pharaoh heard this thing, he sought to slay Moses. But Moses fled from the face of Pharaoh, and dwelt in the land of Midian.” {1SP 166.2}

Da Moses var fyrre år gammel, gik han "ud til sine landsmænd og så på deres trællearbejde. Og han så en ægypter (167) slå en hebræer, en af hans landsmænd, ihjel. Da så han sig om til alle sider, og efter at have forvisset sig om, at der ingen var i nærheden, slog han ægypteren ihjel og gravede ham ned i sandet. Da han den næste dag igen gik derud, så han to hebræere i slagsmål med hinanden. Da sagde han til ham, der havde uret: »Hvorfor slår du din landsmand?« Han svarede: »Hvem har sat dig til herre og dommer over os? Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog ægypteren ihjel?« Og Moses blev bange og tænkte: »Så er det dog blevet bekendt!« da Farao fik nys derom, søgte han at komme Moses til livs, men Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans land."