På en tydelig måde opdrog Herren sit folk fra deres lange trældom, og ægypterne fik anledning til at se hvordan deres mægtige mænds visdom var svag, og stille deres guders kraft op i modsætning til Himlens Gud. Herren viste dem ved sin tjener Moses at himlens og jordens skaber er den levende og almægtige Gud, over alle guder; så hans styrke er mægtigere end den stærkeste – den Almægtige kunne bringe sit folk frem med en høj hånd og med en udragt arm. De tegn og mirakler der blev udført i Faraos nærhed blev ikke kun givet for hans skyld, men til gunst for Guds folk, og give dem et mere klart og ophøjet syn på Gud, og at hele Israel skulle frygte ham, og være villig og ivrige efter at forlade Ægypten, og vælge at tjene den sande og barmhjertige Gud. Var det ikke for disse forunderlige (184) manifestationer, ville mange være tilfredse med at forblive i Ægypten frem for at rejse igennem ørknen.