Farao ville ikke lytte til Moses og Aron, men foragtede deres ord; alligevel havde han ikke magt til at skade dem. "Og Moses og Aron gjorde, som Herren bød; Moses løftede staven og slog vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans tjenere, og alt vandet i Nilen forvandledes til blod." I syv dage fortsatte plagen over vandene. Alligevel ydmygede kongen ikke sig selv, men forhærdede sit hjerte. Moses og Aron blev befalet, først før plagernes begyndelse, at fortælle Farao (186) om hver plages natur som skulle komme, og virkningen af plagen, så han havde anledning til at redde sig selv fra det hvis han valgte at lade Israels børn gå ud for at ofre til Gud. Men hvis kongen skulle nægte at adlyde Guds befaling, så ville han stadig besøge ham med domme.