(204) Israels børn havde fulgt de anvisninger Gud havde givet dem, og da dødens engel gik fra hus til hus iblandt ægypterne, var de parat til deres rejse, og ventede på at den oprørske konge og hans store mænd påbød dem at rejse. "Men ved midnatstid ihjelslog Herren alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulle arve hans trone, til den førstefødte hos fangen, der sad i fangehullet, og alt det førstefødte af kvæget. Da stod Farao op om natten tillige med alle sine tjenere og alle ægypterne, og der lød et højt klageskrig i Ægypten, thi der var intet hus, hvor der ikke fandtes en død. Og han lod Moses og Aron kalde om natten og sagde: »Bryd op og drag bort fra mit folk, I selv og alle israelitterne, og drag ud og dyrk Herren, som I har forlangt. Tag også eders småkvæg og hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om velsignelse for mig!« Og ægypterne trængte på folket for at påskynde deres afrejse fra landet, thi de sagde: »Vi mister alle livet!« Og, folket tog deres dej med sig, før den var syret, og de bar dejtrugene på skulderen, indsvøbte i deres kapper. Men israelitterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt ægypterne om sølv og guldsmykker og om klæder; og Herren havde stemt ægypterne gunstigt mod folket, så (205) de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de bytte fra ægypterne. |