The Egyptians dared to venture in the path God had prepared for his people, and angels of God went through their host and removed their chariot wheels. They were plagued. Their progress was very slow, and they began to be troubled. They remembered the judgments that the God of the Hebrews had brought upon them in Egypt, to compel them to let Israel go, and they thought that God might deliver them all into the hands of the Israelites. They decided that God was fighting for the Israelites, and they were terribly afraid, and were turning about to flee from them, when “the Lord said unto Moses, Stretch out thine hand over the sea, that the waters may come again upon the Egyptians, upon their chariots, and upon their horsemen. And Moses stretched forth his hand over the sea, and the sea returned to his strength when the morning appeared; and the Egyptians fled against it; and the Lord overthrew the Egyptians in the midst of the sea. And the waters returned, and covered the chariots, and the horsemen, and all the host of Pharaoh that came into the sea after them; there remained not so much as one of them. But the children of Israel walked upon dry land in the midst of the sea; and the waters were a wall unto them on their right hand, and on their left. Thus the Lord saved Israel that day out of the hand of the Egyptians; and Israel saw the Egyptians dead upon the sea shore. And Israel saw that great work which the Lord did upon the Egyptians; and the people feared the Lord, and believed the Lord, and his servant Moses.” {1SP 209.2}


Profetiens ånd bind 1 kapitel 18. 209.     Fra side 209 i den engelske udgave.tilbage

Israel forlader Ægypten

Ægypterne vovede sig ud på den sti Gud havde forberedt for sit folk, og Guds engle gik igennem deres hær og fjernede hjulene på deres stridsvogne. De blev forpinte. Deres fremkomst blev meget langsom, og de begyndte at få problemer. De huskede på de domme som Hebræernes Gud havde bragt over dem i Ægypten, og (210) tvinge dem til at lade Israel rejse, og de tænkte at Gud ville overgive dem helt i Israelitternes hænder. De besluttede at Gud kæmpede for Israelitterne, og de blev forfærdelig bange, og vendte om for at flygte fra dem, medens "Herren sagde til Moses: "Ræk din hånd ud over havet, så skal vandet vende tilbage over ægypterne, deres vogne og ryttere!" Da rakte Moses sin hånd ud over havet; og havet vendte tilbage til sit sædvanlige leje ved morgenens frembrud, medens de flygtende ægyptere kom lige imod det, og Herren drev ægypterne midt ud i havet. Da vendte vandet tilbage og overskyllede vognene og rytterne i hele Faraos krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i havet; ikke en eneste af dem blev tilbage. Men israelitterne var gået gennem havet på tør bund, medens vandet stod som en mur på begge sider af dem. Og Herren frelste på den dag Israel af ægypternes hånd, og Israel så ægypterne ligge døde ved havets bred. Da så Israel den stordåd, Herren havde udført mod ægypterne; og folket frygtede Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.