(221) Israels børn rejste i ørknen, og i tre dage, kunne de ikke finde vand at drikke. De led af tørst, "da knurrede folket mod Moses og sagde: »Hvad skal vi drikke?« Men han råbte til Herren, og da viste Herren ham en bestemt slags træ; og da han kastede det i vandet, blev vandet drikkeligt. Der gav han dem bestemmelser om lov og ret, og der satte han dem på prøve. Og han sagde: »Hvis du vil høre på Herren din Guds røst og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans bud og holde dig alle hans bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig, som jeg bragte over ægypterne, men jeg Herren er din læge!« Israels børn lod til at have et ondt vantro hjerte. De ville ikke udstå ørknens genvordigheder. Da de mødte vanskeligheder på vejen, ville de betragte dem som umuligheder. Deres tillid til Gud ville svigte, og de kunne ikke se andet foran sig end død. "Men hele israelitternes menighed knurrede mod Moses og Aron i ørkenen, og israelitterne sagde til dem: "Var vi dog blot døde for Herrens hånd i Ægypten, hvor vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte i brød! Thi I har ført os ud i denne ørken for at lade hele denne forsamling dø af sult."