Herren styrede Moses til at samle de halvfjerds ældste sammen foran ham, som han vidste skal være folkets ældste. De var ikke kun dem der var oppe i årene, men værdige mennesker, med sund dømmekraft og erfaring, som var kvalificerede til at være dommere eller embedsmænd. "Før dem hen til åbenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der. Så vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære folkets byrde, så du ikke ene skal bære den. (283) Men til folket skal du sige: helliger eder til i morgen, så skal I få kød at spise! I har jo grædt højlydt for Herren og sagt: kunne vi dog få kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil Herren give eder kød at spise; og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve dage skal I spise det, men en hel måned igennem, indtil det står eder ud af næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet Herren, der er i eders midte, og grædt for hans åsyn og sagt: hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!« Moses svarede: »600 000 fodfolk tæller det folk, jeg har om mig, og du siger: jeg vil skaffe dem kød, så de har nok at spise en hel måned! Kan der slagtes så meget småkvæg og hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle fisk i havet samles sammen til dem, så det kan slå til?« Herren svarede Moses: »Er Herrens arm for kort? Nu skal du få at se, om mit ord går i opfyldelse for dig eller ej.«