"Da gik Moses ud og kundgjorde folket Herrens ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve (284) af folkets ældste og lod dem stille sig rundt om teltet. Så steg Herren ned i skyen og talte til ham; og han tog noget af den ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve ældste, og da ånden hvilede over dem, kom de i profetisk henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem." Denne profetiske gave hvilede på dommerne og de ældste, for at oprette folkets tillid, og være et tegn på at Gud havde valgt dem til at forene deres myndighed med Moses’ myndighed, og hjælpe til med at holde folkets knurren nede under deres rejse i ørknen, og derved lette Moses opgave.