Her blev israelitterne pålagt at gøre noget. De måtte se på kobberslangen hvis de ville leve. Mange var døde af slangernes bid. Da Moses rejste slangen på staven, havde nogle mere tro at de ville blive helbredt ved at se på den. Mødre, fædre, brødre og søstre var alle ivrig engageret for at hjælpe deres lidende og døende slægtninge og venner, at de fæstnede deres matte øjne på slangen. Hvis de blot kunne se en gang medens de var ved at besvime og dø, fik de liv, og blev helbredt for alle deres giftige sår. Der var intet fortrin i kobberslangen der skabte så hurtig forandring hos dem der så på den. Det helbredende fortrin de fik ved at se på slangen kom alene fra Gud. I sin visdom valgte han denne måde at vise sin magt på. Det var folkets tro på det forsyn der skete, som var antageligt for Gud. Ved enkle midler, blev folk gjort det klart at Gud havde ladet slanger påvirke dem på grund af deres knurren og manglende tro på ham. Hvis de blot ville adlyde Gud, havde de ikke grund til at være bange; for han ville være deres ven, og bevare dem fra de farer som de hele tiden var udsat for i ørknen.