Israel er blevet beskyttet ved et mirakel på Guds daglige barmhjertighed under deres rejser i ørknen. Den mægtige engel som gik foran dem var Guds Søn. Han jævnede deres sti, så at deres fødder ikke svulmede op. Det var himlens Majestæt som undertrykte og modstod de stærke og farlige dyr i skoven, såvel som de giftige slanger som plagede ørknen. Israels børn indså ikke de tusindvis farer de var blevet beskyttet for på deres rejser, for de blev holdt borte fra dem. De havde hørt vantroens hjerter, og var uforsonet til at blive vejledt og styret af Gud. De fantaserede om onder. De dvælede på de farer som truede, skønt de ikke erfarede dem. Herren lod slangerne pine dem, så de kunne erkende hvor meget de ville have lidt, vis Gud ikke i sin nåde havde taget vare på dem, og bevaret dem fra pinsel og død. Herren havde lige netop givet dem en forunderlig sejr over deres fjender, som svar på bøn. Herren forsøgte dem, for at se om de ville se på ham, og stole på ham, hvis de kom ud på jævne steder. Men de stod ikke prøven; de beklagede sig ovre Gud, og over at Moses dræbe dem med sult. Herren straffede dem, ved at lade den død de havde beklaget sig over at det kom over dem.