Profetiens ånd bind 1 kapitel 3. 34.     Fra side 34 i den engelske udgave.tilbage

Tredje kapitel.
Fristelsen og faldet

De fortalte at det var Satans hensigt at gøre dem skade, og det var nødvendigt for dem at være på vagt, thi de kunne komme i berøring med den faldne fjende; men han kunne ikke skade dem så længe de adlød Guds befaling; thi enhver engel i himmelen ville komme dem til hjælp, dersom det var nødvendigt, hellere end at hans skulle skade dem på nogen måde. Men dersom de var ulydige mod Guds bud, så ville Satan havde magt til bestandig at plage, forvirre, og besvære dem. Dersom de blev bestandige imod Satans første indsmigren, så ville de være lige så fri for fare som de himmelske engle. Men dersom de gav efter for fristeren, så ville han, som ikke sparede de ophøjede engle, ej heller spare dem. De måtte lide straffen for deres overtrædelse; thi Guds lov var lige så hellig som dem selv, og han fordrede ubetinget lydighed af alle i himmelen og på jorden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.