Fristeren forsikrede Eva at hun ville få en ny og højere kundskab, så snart hun spiste af frugten, der ville gøre hende lige med Gud. Han kaldte hendes opmærksomhed til sig selv. Han spiste frit af træet og fandt ikke alene at det var ganske uskadeligt, men listigt oplivende; og fortalte hende at det var på grund af dets underfulde egenskaber til at meddele visdom og styrke at Gud havde forbudt dem at smage eller endog røre ved det; thi (38) han kendte dets underfulde egenskaber. Han sagde at han havde fået evne til at tale ved at spise frugten af det træ som var dem forbudt. han antydede at Gud ville ikke udføre alt hvad han havde sagt. Det var blot en trussel for at skræmme dem og forholde dem til et stort gode. Han fortalte dem videre at de kunne ikke dø. Havde de ikke spist af livets træ, som vedligeholder udødelighed? Han sagde at Gud bedrog dem, for at holde dem fra en højere salighedstilstand og ypperligere nydelser. Fristeren plukkede frugten og gav den til Eva. Hun tog den i sin hånd. Se der, sagde fristeren, det var dig jo forbudt endog at røre ved den at du ikke skulle dø. Han fortalte hende at hun ville ikke mærke mere til ondt eller død ved at spise frugten, end ved at røre og håndtere den. Eva fik mere mod fordi hun ikke så nogle øjeblikkelige tegn på Guds misfornøjelse. Hun mente at Fristerens ord var alle vise og rette. Hun spiste og fandt behag i frugten. den var listig for hendes smag, og hun indbildte sig at hun følte frugtens underfulde virkninger i sig.