Deres forbrydelse stod nu for dem i sit rette lys. Deres overtrædelse af Guds udtrykkelige befaling antog en tydeligere karakter. Adam dadlede Evas dårskab idet hun forlod hans Side og lod sig bedrage af slangen. Begge smigrede sig med at Gud, som havde givet dem alting for at gøre dem lykkelige, kunne endnu undskylde deres ulydighed på grund af sin store kærlighed til dem, og deres (42) straf ikke ville blive så forfærdelig alligevel.