Balaks budbringere kaldte ham ikke om morgen for at få ham til at tage med dem. De blev irriteret over hans forhaling, og forventede en anden nægtelse. Bileam kunne have undskyldt sig selv, og undgik nemt at tage af sted; men han tænkte at fordi Herren anden gang ikke forbød ham at tage af sted, ville han tage af sted og indhente Balaks ambassadørere. Herrens vrede blev optændt imod Bileam fordi han gik; og han sendte sin engel til at stå i vejen, og dræbe ham på grund af hans formastelige tåbelighed. Æslet så hans engel, og gik til side. Bileam var ude af sig selv af raseri. Dyrets tale lagde han ikke mærke til som noget bemærkelsesværdigt, for han var forblindet af lidenskaber. Da englen åbenbarede sig selv for Bileam, blev han forfærdet, og forlod sit dyr og bøjede sig i ydmyghed for englen. Han fortalte Herrens ord til Bileam, og sagde: "Se, jeg er gået ud for at stå dig imod." Det var vigtigt for Israel at overvinde moabitterne, for at overvinde kananæernes indbyggere. Efter at englen havde advaret Bileam udtrykkeligt imod at tilfredsstille moabitterne, gav han ham lov til at udføre sin rejse. Gud ville forherlige sit navn, også på trods af Bileams formastelse, over for Israelitterne der. Dette kunne ikke være gjort mere virkningsfuldt end ved at vise dem at et menneske med Bileams begærlige natur ikke turde udsige en forbandelse mod Israel, mod at få løfte om støtte eller løn.