Da Saul og David vendte tilbage fra nedslagtningen af filistrene, kom byernes kvinder ud for at møde dem med glædestilkendegivelser, og med sang. En gruppe sang: "Saul har ihjelslået tusinder." En anden gruppe besvarede den første: "Og David sine titusinder." Dette gjorde Saul meget vred. I stedet for at være ydmyg taknemmelig over for Gud at Israel var blevet frelst af deres fjenders hænder ved Davids hånd, kom en grusom skinsyge over ham, og lige som tidligere gange, hengiver han sig til denne styring. "Da blev Saul meget vred; disse ord mishagede ham, og han sagde: »David giver de titusinder, og mig giver de tusinder; nu mangler han kun kongemagten!« Hans frygt blev vækket for, at dette i virkeligheden var den mand som ville tage hans plads som hersker. Dog værtsatte og elskede folket David, og Saul blev bange for at skade ham åbenlyst.