Da ypperstepræsten gik ind i det allerhelligste, en gang om året, og viste sig for arken i Guds ærefrygtindgydende nærvær, spurgte han, og Gud svarede ham ofte med en talerøst. Når Herren ikke svarede med en stemme, lod han de hellige lys- og herlighedsstråler hvile på keruberne på arkens højre side, som anerkendelse eller gunst. Hvis deres forespørgsler blev afvist, hvilede der en skygge på den venstre keruber.